Derfor kører Harehedegaard Fendt
TBS Maskinpower ville lade en kunde fortælle med egne ord, hvorfor han har valgt de maskiner, han har. Det blev til tre film fra kvægbruget Harehedegaard, hvor driftsleder Andreas fortæller om hverdagen med gårdens Fendt-traktorer, Krampe vogne og Fendt Katana finsnitter.
Hver film handler om én ting. Så kan TBS bruge dem hver for sig, der hvor de passer — på hjemmesiden, i salgsarbejdet og på sociale medier.
Interviewene er optaget ude ved maskinerne og klippet sammen med optagelser af dem i arbejde, så man ser det, Andreas taler om, mens han siger det.